Hvem vi er

2301 København er et lille, uafhængigt design studio beliggende på Islands Brygge, København. Vores designs udspringer af nogle af de ting i vores dejlige by, som inspirerer os på daglig basis, f.eks. gader, spir og parker.

Vores stil er på én gang både stringent og afslappet. Den har den skandinaviske enkelthed over sig, kombineret med stærke, københavnske referencer i jern, kobber, messing og træ. Vi laver håndlavede designermøbler, og vi laver dem i tæt samarbejde med nogle af de dygtigste håndværkere i regionen. Der er lagt maser af tid og omhyggelighed i hvert møbel, og de ligger langt fra de masseproducerede møbler og hyldevarer, som kan købes i butikskæderne.

Resultatet er unikt skandinavisk design med københavnsk DNA, og kvaliteten er i top. Hvis du holder af skandinavisk design, er 2301 København muligvis, hvad du har søgt efter. Vi vil løbende introducere nye møbler, så hold øje med siden eller følg os på Instagram @2301kbh

Butikker, der har lyst til at sælge vores møbler er selvfølgelig velkomne til at tage kontakt til os.